|
Jeg blev venligst inviteret af Mogens Jensen på
3 dages drivjagt, hvor det er meningen at skulle
dele en jagtplads med Mogens. Det vil sige at
foruden, at jeg lufter min riffel, skulle jeg
også være fotograf på turen. Billederne skal
anvendes til Remodex jagt hjemmeside m.m.
Til den lejlighed her, har jeg været ude at købe
mig en kraftig bærbar Computer for at have
mulighed for at tømme mit memorykort og redigere
billeder i Adobe Photoshop CS3 og Adobe
Photoshop Lightroom. Der er afrejse med bus til
Polen kl. 22.00 fra et opsamlingssted i
Midtjylland. Det går let med at få pakket
bussen. Jeg får hilst på en masse nye
forventningsfulde jægere, deriblandt et par
ansigter, der er bekendte. Stemningen er høj i
bussen og forplejningen er helt i topklasse. Der
serveres sandwich, kaffe og kage og en lille en
til halsen. Bagermesteren har taget en del
lækkerier med, til den søde tand og det er bare
rent guf. Undervejs bliver der vist flere gode
jagtfilm, der yderligere er med til at sætte
forventningen op til, hvad der skal ske de næste
3 dage.
Der bliver holdt rigeligt med pauser undervejs,
så man kan få stukket benene og andre gøremål.
Under turen får jeg talt med flere jægere og det
viser sig, at der er flere jægere, som der år
efter år benytter sig af Remodex jagt. Mange af
dem har bestil jagtrejsen i rigtig god tid og er
også i gang med at forberede sig på at skulle
bestille deres bukkejagt igen, til år 2008.
Da vi kommer til grænsen viser det sig, at der
er en lidt uheldig jæger der desværre har glemt
sit pas men har husket sit våbenpas. Efter en
kort ventetid får han udstedt et nød-pas og vi
kan komme videre mod Polen. Inden vi er
ankommet, er vi blevet opdelt i 2 hold af 14
personer, hvor det ene hold skal sættes af,
først i jagtreviret (OHZ MANOWO 8000 hektar).
Området oser af jagt, der er en dertil indrettet
skydebane, et frysehus til vildtet og en stor
bolig til indkvartering inkl. en jagtstue til de
nyankomne jægere.
Efter få kilometers ekstra kørsel er vi ved at
være fremme ved det andet sted jagtreviret (JELEN
KOZALIN 12000 hektar). Efter at vi får tømt
bussen for de sidste ejendele og folk får anvist
deres værelser bliver der dækket op til et
overdådigt aftensmåltid. Det viser sig, at jeg
ikke skal indlogeres sammen med de andre fra
holdet, da der er arrangeret overnatning hos et
privat ældre Polsk ægtepar få minutters gang fra
Jagtstuen. Senere på aftenen bliver der afholdt
et jagtmøde, hvor den Polske jagtleder er til
stede, sammen med en sød nydelig dame, der er
tolk. Her bliver der trukket lod om pladserne
efter et nummer system og hvor vi får en
orientering om, hvad der skal ske næste dag. Der
bliver oprettet en hjortepulje for dem, der
gerne vil skyde hjort. Hvilket er med til at
give en god rabat i sidste ende.
Kl. 06.00 er der morgenmad og kl. 06.30 er der
morgensamling, hvor vi bliver mødt af et pænt
antal Polske drivere. Efter en kort orientering
er der afgang i diverse biler mod skoven. Da jeg
som sagt skal dele pladsen med Mogens, får jeg
tilbudet om at skulle skyde først.
Den første såt ude i skoven består af nogle høje
bakker, hvor man har en rigtig god oversigt ind
mod skoven. Mogens anbefaler at vi flytter os
ca. 15 meter til venstre så vi har direkte
kontakt med den veksel inde fra skoven og ud i
bakkerne hvor vi står. Der er et væld af spor
efter råvildt kronvildt og grise m.m.
Drevet er nu gået i gang og lige forinden, har
jeg fået et par gode venlige råd. Det varede
ikke længe før der er en del vildt i området og
der bliver også leveret vildt i denne såt. Efter
der er blæst af, er der lejlighed for, at jeg
kan få skudt et par billeder, imens der bliver
omrokeret til nye pladser til bilerne. Hver
enkelt jæger har et fortløbende nummersystem og
på hver bil er der angivet et nummer således, at
man ved hvilken bil man skal med næste gang. I
et af drevene bliver der leveret en rigtig flot
hind samt en stor han ræv og en rå. Sidst på
eftermiddagen, får jeg selv en post, hvor jeg er
alene med en venstre sidepost.
På denne post får jeg nu mit livs største chok.
Vi er lige blevet sat af og drevet er ikke gået
i gang endnu. Jeg har lige hilst pænt på min
venstre sidepost, har lige fået sat mig på
jagtstolen og er klar. Der en skøn stemning af
naturens lyde og samtidig en form for stille ro.
Pludselig og total uventet kommer der et kæmpe
brag, lige over mit hoved, så højt, at min
første tanke var, at det måtte være et lyn. Men
braget var meget større end et lyn, der er helt
tæt på. Jeg bliver noget chokeret og uforstående
over for hvad det var. Var jeg ikke lige blevet
klippet korthåret inden afrejsen, så var jeg nok
korthåret nu på stedet. Det viste sig, at det
formodentligt var en F16-jager, der havde lukket
op for sin efterbrænder. Da chokket havde
fortaget sig noget, skulle jeg ligesom forsøge
at være lidt morsom. Jeg henvendte mig til min
venstre sidepost lidt råbende og sagde til ham,
at hvis han syndes at jeg skød med for store
patroner, havde jeg da nogle mindre med til
riflen. Jeg tror ikke rigtigt, at han hørte hvad
jeg sagde til ham. For hans svar tilbage til mig
var en forespørgsel om det var mig der havde
skudt. Drevet er gået i gang nu, jeg kan høre
hundene inde i skoven lang væk. Jeg har på min
højreside en skovsti og fremafrettet en lille
lysning i skoven. Efter der var gået 4-5
minutter ser jeg noget brunt fise rund i
skovbunden inde mellem træerne på vej over mod
mig. Min første tanke var: ”det er sku nok en
halvstor brun hund”.
Men efter at have studeret den lidt nøjere, kan
jeg godt se, at der er ikke meget hund over den
og så er det, at det går op for mig, at det her
er sku en gris. Jeg får riflen op og forsøger at
få hold på den inde imellem træerne. Hver gang
jeg skal til at slippe kuglen, er der et træ i
vejen og jeg venter til den passere næste træ
Jeg holder på trynen, da jeg slipper kuglen,
hvilket ikke var særlig smart jeg skulle have
holdt direkte på bladet i stede for. Resultatet
var, at jeg desværre fik klippet venstre forben.
Grisen løber ind i tæt underskov igen. Ca.1-2
minut efter, ser jeg en gris, der gå over
skovvejen ca. 200 meter henne og jeg tror at det
er den samme gris. Da drevet er overstået må jeg
stå til regnskab overfor den Polske jagtleder.
Det viser sig, at driverne havde fundet
schweiss efter
min anskydning lige i skovkanten. Der bliver sat
en eftersøgning i gang og jeg kan først ikke
forstå, at de ikke går over vejen og søger efter
grisen i den retning, hvor jeg så den løbe hen.
Men det var jo ikke samme gris fandt jeg så ud
af. Efter ca.10 minutter med en meget dårlig
smag i munden, kommer der heldigvis en løsning
på mit problem. Det viste sig, at samme gris som
jeg havde skudt til, var lige efter blevet taget
af en hund længere inde i skoven. Hunden hang
fast i grisens bagpart og driveren havde fat i
ørene på grisen, som han havde mellem benene.
Han får kontakt til en af skytterne og slipper
så grisen der bliver affanget med riflen.
Det var min første F16 jagergris og forhåbentlig
også den sidste under de lidt uheldige forhold.
Jeg fik lært, at på kortere afstand, skal jeg
bare holde lige på.
Næste dag står fotografering på programmet hele
dagen. Jeg bliver kørt over til det andet
jagthold meget tidligt på morgenen og det er
bælg mørkt. Meningen er, at jeg skal med hver
enkelt skytte på post for at se, om det er
muligt at få nogle billede af selve drivjagten.
Jeg finder hurtigt ud af, at det ikke er så lige
til, som ønsket.
For det første, er der som sædvanlig ikke meget
lys i skoven, hvilket umuliggør at tage billeder
i hurtig bevægelse. Og af hensyn til en enkelt
skytte, som jo har betalt for sin post finder
jeg ud af en ordning som går ud på, at jeg
sætter mig ned på min jagtstol, efter aftale,
lige bag ved skytten. Der bliver jeg siddende
uanset hvad der sker. På den måde har han det
bedste udsyn og han skal ikke tænke så meget på
mig og jeg forholder mig i ro og tager ingen
billeder, der kan forstyrre selve jagten. Jeg
aftalte også med skytten, at hvis jeg ser noget
vildt til højre når han sidder og ser til
venstre får han et lille prik på højre skulder.
I nogen situationer vælger jeg også at sætte mig
ned i skovbunden på min flade bagdel. I den
forbindelse skal jeg venligst takke den enkelte
skytte for, at jeg måtte side med på hans post.
Navnlig èn af skytterne gjorde et rigtig godt
indtryk, selvom at der var mange, der var rigtig
godt skydende.
Der kommer en rå inde i skoven, med det jeg vil
kalde rigtig god ekspresfart, afstanden var ca.
90-100 meter. Skytten følger råen over en
længere strækning mod venstre og lige da den er
passeret en asfalteret vej og er ca. 5 meter
inde skoven slipper han kuglen. Råen forsætter
ca. 30 meter efter skuddet, skytten er klar
igen. Så står råen stille, hvorefter det
forsvinder ud af synsfeltet. Da drevet er over
og vi skal over og se efter råen, er skytten
klar igen med riflen, men det er ikke
nødvendigt, han finder selv råen, hvor den gik
ned. Ved nærmere eftersyn, sidder der et skud,
helt perfekt på bladet. Jeg syntes det var
rigtig flot skydning.
Dagen går med mange spændende oplevelser. Der
bliver set en hel del vildt og også leveret en
hjort og en del grise m.m. I skoven til frokost,
bliver der serveret dejlig varm suppe med
tilbehør og der er en rigtig god stemning.
Den tredje jagtdag, er jeg så heldig at jeg får
en fuld jagtplads og kan koncentrere mig lidt om
at få luftet riflen. Over middag får jeg så en
post, som sidste mand i skyttekæden. Jeg har en
venstre sidepost med den Polske jagtfører, der
holder i en lille 4X4 lidt bag ved mig. Jeg får
igen hilst på min venstre sidepost og foran mig,
har jeg nu et stort stykke skovområde jeg skal
holde øje med. Lidt efter får jeg øje på noget
der ligesom bevæger sig lidt op og ned, ca. 250
meter inde i skoven, hvor der er mørkt inde
imellem træerne. Jeg har på intet tidspunkt
riflen oppe i anslag. Men jeg undrer mig stadig
over, hvad det er. Indtil jeg pludselig kan se
et orange hattebånd. Det viste sig, at der skråt
over til venstre ca. kl. 10, er en skytte der
skiftevis rejser sig og sætter sig op fra sin
jagtstol. Jeg bliver sådan lidt klam over
situation, da jeg ikke vidste, at der var en
skytte der.
Kort tid efter, er der en del larm i skoven og
på min venstre side kommer 4-6 grise ud over
sporet og jeg når ikke at få en skudchance
grundet min placering. Lidt efter igen, kan jeg
se, at der er et lidt større vogntog på vej,
bestående at en flok grise på ca. 15-18 stk. som
kommer fra min venstre side ca. 200 meter inde i
skoven og passerer mig, uden at jeg får afgivet
et skud. Den Polske jagtfører er nu steget ud af
bilen, han gør mig opmærksom på en gris, der
kommer løbende, jeg ikke havde set ude på ca.
80-90 meter. Jeg får riflen op og tænker i det
samme, at nu er det slut med at holde på trynen
eller andre mærkværdige steder, så jeg holder
direkte lige på bladet og slipper kuglen. Grisen
sætter sig prompte, synligt ramt, med bagenden
vendt mod mig. Der er lidt mørkt inde i skoven.
Min tanke går tilbage til min første gris, hvor
det ikke gik så godt, så jeg beslutter mig for
at repetere og afgive yderligere to skud, da jeg
ikke ønsker at den forlader stedet. Jeg kan se
at mine 2 ekstra hurtige skud får grisen til at
trille helt omkuld. Drevet er nu over og den
polske jagtfører er på vej over mod grisen, da
jeg kalder ham tilbage, forinden har jeg lige
hevet en 20 Euro op af pungen og folder den
sammen i hånden og giver han et håndtryk og
takker ham mange gange for situationen. Da vi
kommer over til grisen er der ankommet flere
driver og der er en lidt smilende stemning fra
deres side. Det der er sket er, at min første
kugle sider helt perfekt på bladet og der er
fuldt gennemskud. Men kuglen har ikke
ekspanderet og udgangsholdet passer med, at jeg
kan stikke en pegefinger i udgangshullet. Men de
to andre skud sidder lige i grisens bagdel,
hvilket ikke lige frem ikke er noget helt kønt
syn. På første- og tredjedagen var der flere
skud chancer for mit vedkommende som jeg ikke
fik udnyttet grundet min manglende erfaring, med
at skyde til hurtigt løbende vildt. Det kan godt
være, at jeg i den forbindelse, satte for store
begrænsninger over for mig selv. Jeg ønsker ikke
at forsøge at skyde til noget, hvor jeg ikke er
sikker på at kunne sætte en tilfredsstillende
kugle.
Om aftenen bliver der afholdt vildparade og det
begynder at regne fælt, selvom jeg har tørret
optikken af flere gange på kameraet, har jeg en
del problemer med billederne. Det er også så
mørkt, at det ikke altid er muligt at få
kameraet til at stille skarpt med autofokus.
Næste morgen går det hjemad med bussen igen,
forinden har jeg lige lagt en rigtig pæn
skilling til mit polske værtspar, selvom der var
betalt for mit ophold. Det var rigtige søde
mennesker. Manden i huset stod for jagt på svin
om natten, hvor der var flere, der var ude og
prøve lykken.
Jeg glæder mig til sommer, hvor jeg håber det
bliver muligt at komme tilbage til Polen for at
tage nogle billede af bukkejagten under bedre
lysforhold. Knæk og bræk Robert Hæ
Copyright © 2008 |
